|
Sådan finder du
den rette blokfløjte
Lohff &
Pfeiffer 2001
Vi bliver ofte
spurgt om vores mening, når en person overvejer at købe en
blokfløjte. Jeg tøver dog altid med at give min uforbeholdne mening,
da et instrument, som er rigtigt for én spiller, kan være forkert
for en anden. Jeg mener, at enhver som ønsker at købe et instrument,
bør gøre sig følgende overvejelser.
1) Hvad skal du bruge blokfløjten til?
Skal du udelukkende spille på blokfløjten for din egen fornøjelses
skyld? I så fald har du kun dig selv at tænke på. Du behøver ikke at
være specielt opmærksom på intonation (at spille rent). Vælg den
blokfløjte, som appellerer til dig. Men husk: prøv altid fløjten,
før du beslutter dig.
Spiller du sammen med andre? Dine medspillere vil til en vis grad
have indflydelse på dit valg. Din blokfløjte skal spille nogenlunde
rent og man skal overveje tonen (den lyd fløjten producerer).
Renæssance- og barokblokfløjter har f.eks. forskellige
tonekvaliteter. Ønsker I at blande tonekvaliteter? Blokfløjtens
register skal også tages i betragtning. Det vil sige, hvor højt den
spiller og hvor let den responderer oppe i stratosfæren. Læs mere om
dette i afsnittet om intonation. Men husk: prøv altid fløjten, før
du beslutter dig.
Skal du modtage undervisning? Læreren har måske en mening om
instrumentets kvalitet. Overvej lærerens forslag og køb så den
fløjte, som du kan lide. Men husk: prøv altid fløjten, før du
beslutter dig.
2)
Blokfløjtens levetid:
Dette refererer ikke kun til instrumentet reelle levealder, men til
hvor længe du vil spille på det, vil være tilfreds med det og vil
føle dig udfordret af det. Begyndere vil normalt ikke betale meget
for en blokfløjte, men især voksne gør normalt hurtigere fremskridt
på en blokfløjte af god kvalitet end på et dårligt instrument.
Fløjtenister bliver ofte overraskede, når jeg foreslår, at grunden
til at deres gamle trofaste blokfløjte ikke længere spiller så godt
som tidligere, er, at ejeren i dag er en bedre fløjtespiller. Nogle
gange tager det ikke lang tid for en entusiastisk begynder at
”vokse” fra en blokfløjte.
3) Forskelle
mellem blokfløjter af høj og middelmådig kvalitet:
Træ: De dyreste blokfløjter er ofte lavet af en hård, tæt træsort
som rosentræ, bubinga, grenadilla og ibenholt. Billigere
instrumenter er ofte lavet af en blødere og billigere træsort som
ahorn, pære, blomme og andre frugttræer. Imellem disse er der en hær
af træsorter: buskbom, kamba, oliventræ osv., osv.
En hovedregel
er, at jo hårdere og tættere træsorten er, desto bedre tone.
Blokfløjten responderer hurtigere og producerer flere overtoner.
Flere overtoner betyder, at instrumentet bedre høres; de fleste
koncert-solofløjtenister spiller på blokfløjter lavet af hårdt træ.
Blødere træ har
en tendens til at producere en mere afdæmpet tone, som fungerer godt
i samspil. Instrumentet responderer en smule langsommere. Men den
korrekte voicing er essentielt for den måde en blokfløjte lyder og
responderer. Se afsnittet om voicing og tuning.
Håndværk: En dyrere blokfløjte skyldes ofte, at finish, voicing og
tuning er håndlavet – hvilket er dyrt.
Træældning: Til billigere og middelklasses fløjter benyttes kunstig
ældning og syntetiske tørreteknikker. Det træ som bruges til
kvalitetsfløjter tørres over mange år (5-30).
Finere egenskaber: Blokfløjter af høj kvalitet omfatter ofte
egenskaber, som billigere fløjte ikke har, f.eks.:
a) Bøjet luftkanal: den ende, som du
blæser ned i, bøjer skånsomt fra side til side, i stedet for at være
lige. Dette gør fløjten mindre hidsig.
b) Konisk blok: Blokken (den
essentielle indsats, som danner bunden af luftkanalen) er smallere
ved labium end ved mundstykkeåbningen (hvor du puster).
c) En højt indstillet blok:
Mundstykkeåbningen er en del smallere end ved billigere
instrumenter, fordi blokken er indstillet højere. Dette kræver en
meget præcis voicing. Det betyder mere modstand og kræver en mere
konsekvent blæseteknik, i modsætning til en blokfløjte med en meget
åben luftkanal, hvor luften bare flyder. Med andre ord bruger
billigere blokfløjter mere luft, mens dyrere blokfløjter bruger
mindre luft, men kræver en større blæseteknik og -kontrol. Den
smalle åbning betyder, at der let samler sig fugt i luftkanalen, for
at undgå dette laver man en konveks blok (luftkanalen er smal ved
åbningen, men åben ved labium). Man opnår derved fordelene ved den
smalle åbning, men undgår problemer med fugtophobning.
d) Underskårede tonehuller: de
nederste kanter på indersiden af det hul, som dine fingre dækker,
buer lidt ud.
e) Ved sopranblokfløjter foretrækker man
normalt et instrument i tre stykker i forhold til et i to, selvom de
fleste renæssance sopranfløjter faktisk er i to eller et stykke. At
foden er indstillelig betyder, at fløjtenisten kan placere sin
lillefinger præcist. Det gør det også lettere at opnå en præcis
tuning. Hvis den højeste tone på en sopran f.eks. er for skarp, kan
man hive foden en smule ud og dermed korrigere det.
4) Pris
De fleste
overvejer i første omgang, hvor meget han/hun kan få råd til. Dette
er en god ide; det er klogt at sætte en realistisk grænse og holde
sig til den. Alt afhængig af det disponible beløb, vil der være
forskellige blokfløjter, som man kan vælge mellem.
Jeg bliver ofte spurgt: ”Er en blokfløjte, der koster dobbelt så
meget, dobbelt så god?” Dette er sikkert ikke tilfældet. Jo bedre
man er, desto mere forventer man af sin blokfløjte, og man derfor
vil ønske en bedre blokfløjte. En $ 800 altblokfløjte i hænderne på
en begynder er meningsløst, i hænderne på en habil fløjtenist vil
fløjten derimod være alle pengene værd.
Jeg hører ofte kommentaren: ”Jeg elsker den måde, som min vens
ahorn-alt lyder, så jeg købte en magen til – samme model og det
hele, men den spiller og lyder meget anderledes.”
Årsagen til dette skal findes i fløjtens voicing og tuning; det træ,
som fløjten er lavet af; hvor lang tid træet har ligget; hvordan
personen, som udførte voicing på instrumentet, havde det den dag;
hvor lang tid fløjten lå på en hylde i butikken, inden du købte den
osv., osv.
De fleste fløjtemagere, som laver første klasses blokfløjter
overholder strenge kvalitetsstandarder, men instrumenter af træ kan
variere en smule, på samme måde som fløjtenister gør.
Husk, at voicing er essentielt for, at en god blokfløjte kan spille
op til sit bedste. De fleste fløjtemagere giver en garantiperiode
efter købet. Men det er sandsynligt, at den såkaldte voicing vil
ændre sig en smule, mens man spiller fløjten til. Det er nødvendigt
at instrumentets voicing genoprettes, hvis luftkanalernes
dimensioner ændrer sig selv det mindste. Varmen og fugten fra
fløjtenistens ånde kan ændre disse dimensioner.
5)Træ eller
plastik
Nogle
fløjtenister synes at mene, at plastikfløjter er blasfemi, de mener,
at træ er det eneste rigtige materiale til blokfløjter. ”Hvis Gud
havde ønsket, at vi skulle spille på blokfløjter af plastik, ville
han have skabt plastiktræer!” Der er ingen tvivl om, at blokfløjter
af plastik ikke kan sammenlignes med de fine blokfløjter af træ. Men
der er heller ingen tvivl om, at en første kvalitets
plastikblokfløjte er meget bedre end en middelmådig blokfløjte af
træ.
Denne overlegenhed skyldes, at mange af de egenskaber, som
kendetegner den fine træblokfløjte, er tilføjet første kvalitets
plastikblokfløjter (se ovenstående afsnit om ”finere egenskaber”).
De bedste plastikfløjter på markedet i dag er efter min mening de
dyrere Zen-Ons og Yamahas 300-serie. De har de samme egenskaber som
en god træblokfløjte, men en plastikfløjte har ikke en træblok til
at absorbere fugt og mindske tilstopning af luftkanalen.
En begynder vil gøre klogt i at købe en god plastikfløjte, som er
bygget på samme måde som den træfløjte, han eller hun vil spille på
en dag. Når den dag kommer, kan den gode plastikfløjte benyttes som
et øve/rejse/back-up-instrument. Den middelmådige træfløjte kommer
man sandsynligvis ikke til at spille igen. Overvej det og prøv en
god plastikfløjte.
Er du kommet igennem ovenstående? Tillykke! Jeg håber, at de
forskellige tanker og meninger har været en hjælp og ikke har været
forvirrende. Hvis du skulle have yderligere spørgsmål, er du
velkommen til at kontakte mig, jeg vil med glæde forsøge at svare.
Voicing.
Voicing er en ofte meget påkrævet blokfløjtereparation, en
reparation, som meget få forstår. Respons samt tonekvalitet
forbedres og intonationen påvirkes til en vis grad. Voicing består
af arbejde på toppen af blokfløjtens hoved, fra det yderste af
mundstykkeåbningen igennem luftkanalen til enden af labiumhældningen,
hvor den møder instrumentets yderste finish.
Under voicing-processen fjernes blokken. Det er ofte denne del, der
kræver den største modifikation. Varmen og fugten fra fløjtenistens
ånde påvirker blokken (og til en vis grad luftkanalen og labium) og
udvider den og ændrer dens form. Disse forandringer sker til en vis
grad, hver gang man spiller på blokfløjten. Erfarne fløjtenister
ved, at de fleste blokfløjter spiller forskelligt før og efter, at
man har varmet op. Men efter en vis tid stabiliserer disse tre
komponenter (blokken, luftkanalen og labium) sig dog og bibeholder
formen. Tonekvalitet og respons påvirkes til en vis grad - normalt i
negativ retning.
Voicing involverer en hel liste af specifikke komponenter, som skal
stå i det rette forhold til hinanden, hvis blokfløjten skal yde sit
bedste. Nogle af disse komponenter er vist her:
Bemærk: Voicing involverer modifikationer, som varierer fra
blokfløjte til blokfløjte. Man fjerner træ fra instrumentet og det
er ikke let at gøre forandringer om! Kun fagmænd bør forsøge sig med
voicing.
Tone: Instrumentets lyd – sød, luftig, stiv, pibende, funklende,
dæmpet osv., osv. Dette er et meget subjektivt og personligt emne,
men en fløjtenist må forstå, at enhver blokfløjte er bygget til at
spille med dets egen type lyd, og det er derfor dumt at forsøge at
ændre denne væsentligt. Voicing fremhæver det bedste i en
blokfløjte, og er udviklet til at genoprette den tonekvalitet, som
instrumentet oprindeligt blev fremstillet med.
Barokke blokfløjter er forskellige fra renæssance blokfløjter.
Reproduktioner af Denner, Rottenburgh eller Steenbergen har alle en
karakteristisk lyd.
Produkter fremstillet af to forskellige instrumentmagere vil altid
være forskellige.
Respons: hvor klart og let blokfløjten påbegynder hver tone.
Begynder den højeste og den laveste tone uden særlige problemer? Er
de høje toner ”chiffy” (begynder de med et slags luftigt pip)? Skal
de laveste toner angribes så blødt, at man næsten ikke hører dem?
Dårligt respons er nok det de fleste fløjtenister brokker sig over,
når de sender deres blokfløjte til voicing.
Bemærk: Ved voicing er det nogen gange en balancegang mellem
tonekvalitet og respons. Et godt respons igennem instrumentets
register betyder af og til et kompromis mht. tonekvalitet og vice
versa.
Intonation (tuning):
Instrumentets pitch - Spiller det generelt skarpt eller fladt, eller
er individuelle toner falske? En elektronisk tuner kan hjælpe dig
med at identificere dine problemer, men den individuelle spillers
blæseteknikog lufttryk er vigtige elementer mht. intonation.
Intonationen kan tilpasses ved at justere tonehullerne og i nogle
tilfælde blokfløjtens boring. De enkelte toners intonation kan dog
kun korrigeres til en vis grad. Når man modificerer et tonehul for
at korrigere en bestemt tones pitch vil man samtidigt påvirke en
anden tones pitch.
Reparationsmuligheder:
1)
Tuning.
2)
Voicing.
3)
Bøsning til tommeltot – for at genoprette den udhulede kant i hullet
til tommeltotten – nødvendigt for at opnå det bedst mulige respons
ved de høje toner.
4)
Håndstøtte – der findes forskellige former for håndstøtter, som kan
løse problemer med overbelastning.
5)
Revner – reparation af revner.
6)
Udskiftning af kork på tappen.
7)
Udskiftning af tråd på tappen.
8)
Tilføjelse af klap – Dette er muligt ved nogle huller og på nogle
blokfløjter, men kun på enkelthuller ikke på dobbelthuller. Jeg kan
f.eks. tilføje en klap til højre hånds første finger på Yamahas YRT
plastiktenor, hvilket mindsker belastningen af fingeren betydeligt.
Det samme kan lade sig gøre for venstre hånds tredje finger.
9)
Generel vedligeholdelse.
10) Oliering.
11) Udvidelse af blokken.
|